Byggeplads billeder side 2
Altangangene på bygning A, der vender ind mod gården. Billedet er taget mod syd-øst.
I badeværelset er dette hul i muren, hvor der senere sættes en lem i. Formålet er at kunne aflæse målerne og udføre de nødvendige reparationer uden at skulle vælte mure. Ved opførelsen har Skanska valgt at sætte rørene op først og derefter mure muren op. Om det senere er muligt at udskifte alle de rør der har kortere levetid end bygningen vil tiden så vise....
Taglejlighederne i bygning A på 4. sal er ret små, som billedet antyder. Arkitektens indretning af bygningen giver her et rum ud mod Jernbanegade der dårligt kan bruges til andet end børnesenge og lagerrum.
I hullet mellem murene indsættes lejlighedens køkken i den lille gang, hvor der også er dør til badeværelset. Det opstablede træ er parketgulv der ligger til tørre inden det lægges oven på strøerne. I toppen af billedet ses et Ø 100mm ventilationsrør til udsugningen fra køkkenet.